Langt væk på nogle af de 100.000 kilometer vej, som fører rundt i vores land. Det var Bo og jeg i halvandet døgn lørdag og søndag den 18. og 19. oktober. Denne gang mødtes vi ved Lægehuset i Møldrup, hvor vi efterlod min snart 14 år gamle Twingo og kørte i den endnu ældre Passatvind. Det første hus havde jeg spottet på vejen, lige uden for Møldrup. Det lignede mest et forladt projekt, at nogen havde forsøgt at gøre noget, men var gået i stå. En tilbagevendende motiv.
Vi kørte forbi Lille Torup, hvor vi kørte ganske tæt på det store gaslager, som skal forsyne danskerne med varme og lys om vinteren. Syv udskyllede salthulrum på størrelse med Eiffeltårnet er nu fyldt med gas. Hvert hulrum rummer cirka 100 millioner kubikmeter gas. Det årlige gasforbrug i Danmark er 3,8 milliarder kubikmeter. Tog ikke billeder af selve anlægget, ingen grund til at være provokerende. Et par kilometer fra selve anlægget stod imidlertid en metallisk konstruktion, som viste sig at være en såkaldt hjørnereflektor; en geostationær satellit kan skyde en laserstråle ned på reflektoren, og på den måde kan man over tid opdage ændringer i landskabet. Jeg formoder, at det er rettidig omhu, så man ikke pludselig står med et stort krater.
Næste sted: En forladt gård, som langsomt var ved at blive opslugt af naturen. En velnæret kattekilling. Nogen fodrede. En træt David Brown i maskinhuset.
Et sort hus, som viste sig at være en besynderlig skal over et gammelt hus. Virkelig underlig beslutning. Hvorfor sminke et lig, når alle kan se, at det er et lig? Det gør man jo.
Ganske tæt ved det sminkede lig lå et lille stykke historie. Hendes navn stod på postkassen, men jeg har glemt det nu. Hun var royal – mange billeder af Frederik. Hun havde været væk et antal år nu. Måske fem år. Det har været hårdt de sidste par år med sygdom og et hus, som ikke var helt tæt. Petroleumsdunke og interimistiske forsøg på isolering.
En forladt tandlægeklinik i Balling. Lå fint. Vi spiste varm leverpostej til frokost på en bænk lige ved siden af.
Toiletbesøg på kirken i Ørding. Udsigt til købmanden. Herfra kørte vi til Mors, det vestlige Mors.
På adressen Mælkevejen 43 i Øster Asssels fandt vi en udslukt stjerne. Byens forfaldne mejeri blev brugt til opbevaring af den lokale købmand, som holdt ophørsudsalg. Man kunne gå ind gennem en opbrudt dør til lageret, som må kaldes forladt.
Vi var forbi den lokale købmand, som var kommet på plejehjem. Der var ophørsudsalg på tre fulde etager. Der var SÅ mange ting! Blandt andet elektronik fra forrige årtusinde. Bo faldt over dette headset, som er produceret af den virksomhed, han arbejder i. Det er fra 2007. Der var to af dem. Bo købte det ene. Til virksomhedens museum. Bo drømte (om natten, næppe i virkeligheden) om at købe hele butikken og sætte den til salg for en kilopris inde i Aalborg.
Turens højdepunkt fandt vi i Blidstrup. En forladt efterskole på i alt 6437 kvadratmeter fordelt på flere bygninger. Døren var bare åben. Man kunne gå lige ind. Den er til salg i skrivende stund. Til 3,5 millioner kroner. Årlige driftsudgifter andrager næsten en halv million kroner.
Det var med vantro, at vi vandrede rundt og rundt uden af møde nogen mennesker. Vi blev meget forskrækkede, da vi troede, vi hørte lyd, men det viste sig bare at være en radiator, som gurglede med noget, der lød som et skrig i slowmotion.
Dyrt friluftsudstyr.
Tomme gange. Visne planter. Historikken viste, at skolen var gået konkurs godt et år tidligere. Kreditforeningen (som har 7,5 millioner kroner i klemme) havde selv købt den på tvangsauktion.
Inspektørens kontor.
Beslaglagte breezers, snus og tobak. Med navne på post-its.
Spisesalen. Sove- og spiseplads til omkring 100 elever.
Efter at have drukket målløse mængder af forladt efterskole var vi blevet sultne. Vi kørte til Vils og spiste pizza i den lokale idrætshal. Derefter retur til skolen, hvor vi sov i et af utallige værelser. Det var lidt køligt, men også hyggeligt.
Ny dag. Lidt udenfor Blidstrup fandt vi en forladt, men desværre aflåst, perle.
I en fritliggende lade fandt vi dette køretøj, som måske kan erstatte Passaten en dag.
I et sving et hus til salg. Døren var åben. Det bliver aldrig solgt.
På det nordlige mors – noget som vistnok havde været en landbrugsskole engang. Det virkede som om nogle ukrainere havde indtaget bygningerne.
Lidt væk fra vejen – et udliggerhus, det må være år siden, nogen sidst har været der.
Et af mange steder, vi ikke kunne komme ind. Godt billede af årvågen Bo.
Endnu en fucking lorte-minkfarm til #gudvedhvormangemillarder.
Sidste kapitel. Lidt uden for Skive. Pilråddent tag, tungt af skimmel. Der havde været børn til stede. Det svier altid på en særlig måde.
På en eller anden måde – jeg husker ikke hvilken – stod det klart for os, at huset til sidst i sit aktive liv havde fungeret som bordel. Det var så ulækkert et hus. Der lugtede på en måde af svovl.
Tak for turen.
