36 timer i jagt på steder, hvor der engang har været menneskelig beboelse, men nu ikke længere. Bo og jeg mødtes lørdag den 31. maj om morgenen på pendlerpladsen ved afkørsel 31 på E45. Jeg efterlod Twingo, og vi kørte mod vest i Passaten, en glimrende bil, som bærer sin alder på smukkeste vis.
Jeg skriver dette fem måneder senere.
Det første sted vi fandt var en fredeligt beliggende bondegård, som havde været forladt i mange år.
Vi spiste frokost ved siden af Vesthimmerlands Flyveplads, hvor medlemmerne af den lokale svæveflyverklub var travlt beskæftiget med at sende fly i luften. Vi var snublende tæt på at komme med i luften. En anden gang.
Næste sted – en fritliggende hus med en maskinhal, som helt & aldeles havde mistet taget.
Nogle drenge havde gjort en hule ud af et af værelserne. Den var ganske hyggelig. Man kunne godt overnatte her, hvis det var.
Næste stop – en forladt minkfarm. Sikken historie.
Et sted som Bo spottede på flere hundrede meters afstand. Vi kunne kun komme ind i en entre og op på overetagen.
I to vinduer var der sket en voldsom massedød af bier/hvepse. Der må være opstået et hvepsebo indenfor, som siden er blevet lukket af. Bizart.
Sidst på eftermiddagen tog vi færgen Hvalpsund-Sundsøre. Vi var på Salling, som geologisk set betegnes som en holm, da undergrunden er anderledes end områderne syd for.
Få kilometer fra havnelejet kom vi til lidt af en slidt perle.
Når der var lys i lampen, så var der åbent i bordellet. Takket være Google Earth var det muligt at se, at der på stedet har været bordel i i hvert fald fem år. The good times are over.
Et forladt hus ved en å. Næsten ikke til at se, selvom det lå lige op ad vejen.
Der var noget i skunken. Måske en mår. Det fik os til at fryse i et par minutter. Egentlig et hus i ok stand, men tipping point var også tilstede. Og det var overskredet.
Sidste stop i skumringen. En tarmkræftsyg mands sidste dage. Så kummerligt at det gjorde ondt.
Overnatning i shelters ved Eskov Strandpark. Et sommerhuskvarter. Vi fik hvert vores shelter.
Morgenen bragte os ned ad Fjordvej på østsiden af Salling. Bo kiggede på en plæneklipper, og vi kiggede inden for i brugtbutikken hos en rigtig rejekælling med 45.000 DVD’er.
Vi gjorde holdt ved Fjordvej 92. Her havde Vita boet i en årrække. Stedet havde været forladt i nok 3-4 år. Nogen havde smadret en del, men Vita havde nok også selv stået for en portion af rodet. Hun havde egentlig en god smag, men for mange ting. Og så havde hun vist ikke altid haft det så godt.
Emballage fra færdigretter smidt ud af bagdøren.
Sidste stop på turen. Taroks gravsted lige nord for Skive.
