Pludselig lå den der. Så lang, som den var. Jeg havde hverken set eller hørt den falde. Den var faldet i den eneste retning, hvor den ikke kunne gøre skade. Lige ned på græsplænen. Held i uheld.

Jeg havde hejst flaget i en frisk vind, og det var åbenbart dråben for min flagstang, som viste sig at være kritisk mørnet ved det øverste fæstningshul. Jeg formoder, at der er trukket vand ind i hullet, hvilket over tid har gjort flagstangen svag netop der, hvor trækket er størst – lige over det øverste fæstningshul.

Det skete om eftermiddagen den 28. juli, på min fødselsdag den 27. august, fik jeg en ny (brugt) flagstang af min kære kæreste. Hun vil gerne have en kæreste med en ordentlig flagstang, formoder jeg. Jeg har renoveret den, slebet den helt ned til det bare træ, pudset den glat, grundet og malet den. Den har overnattet indenfor på grund af duggen, så den kunne tørre ordentligt. Også knoppen har fået ny rød maling. Egentlig er den klar til opsætning, men jeg er lidt nervøs selve opsætningen, bange for at den skal blive skæv eller en anden uforudset, fjollet forhindring.