I den seneste opdatering af Bordtennisportalens ratingliste, har jeg netop i dag (fredag den 6. december) rundet 1600 point i rating. Helt præcist har jeg nu 1601 ratingpoint. Jeg fik otte ratingpoint for de tre sejre i kampen mod Viby den 27/11, og det var altså nok til at skubbe mig over de 1600 point.
Det er lidt af en milepæl for mig. Næste mål er at komme forbi Henrik, som jeg har det vanskeligt med, tror ikke, jeg vinder halvdelen af kampene mod ham. Men jeg har været mere stabil end ham i turneringen (jeg har 15 sejre i 15 kampe, Henrik har 16 sejre i 21 kampe), og jeg er steget omkring 150 point i denne sæson, mens Henrik er steget cirka 50 point. Så momentum er mit!